fredag den 17. november 2017

En rejse i selvindsigt

Ti dages intensiv undervisning i swahili og så er man godt klædt på til at få mere indsigt i sig selv på et højskoleophold på Zanzibar.
"Mødet med en helt anden kultur ændrede min nysgerrighed radikalt."
Andreas Hebsgaard er en af de unge, som rejste til Zanzibar. Med i bagagen var lysten til at møde helt nye kulturer. Andreas rejste af sted med forestillingen om, at ingeniørstudiet ventede hjemme i Danmark. Mødet med Afrika og den fremmede verden fik dog Andreas til at ændre studieplaner i en helt anden retning. 
– I dag læser jeg Filosofi i Odense ved Syddansk Universitet. Mit møde med Zanzibar gjorde mig nysgerrig på at forstå mere om, hvordan folk tænker, hvordan alt hænger sammen. Mødet med en helt anden kultur ændrede min nysgerrighed radikalt, fortæller Andreas. 
For Andreas kom ideen om at tage på Højskolen Zanzibar, da han og en kammerat sad og talte om mulighederne for at rejse ud og lære noget i verden. Og på samme tid som Andreas tog Nikolaj Fricke af sted – også i fire måneder som Andreas. Nikolaj havde drømt om at komme på højskole. Og da han så en video, som en af de tidligere elever fra Zanzibar Højskolen havde lavet, var han solgt. 
– Jeg er blevet mere selvstændig af at have været afsted. I dag bor jeg i Odense, hvor jeg læser til Ingeniør. Jeg kommer fra Århus, og inden højskoleopholdet synes jeg, det var lidt uoverskueligt at skulle flytte til en ny by. Det var nemmere, efter jeg kom hjem, fortæller Nikolaj, som også inden opholdet havde drømmen om at læse ingeniør.
På højskolen bliver der undervist i fag som selvindsigt, kulturforståelse og miljøkendskab. Eleverne får et intensivt kursus i swahili for at kunne kommunikere og samarbejde med lokalbefolkningen.
– Den største oplevelse for mig var helt klart oplevelsen af at være væk hjemmefra, møde en vildt fremmed kultur. Det var som om, man startede på bar bund og skulle tilpasse sig. Det giver et helt nyt perspektiv, siger Andreas.
De billedskønne omgivelser på Zanzibar giver også mulighed for at opleve skovene og ikke mindst havet, hvor man kan dykke og lære at kitesurfe.
– Jeg var meget glad for alle de adventure ting, man kunne dyrke på højskolen i sin fritid. Jeg var også en tur i Zambia. Det var skønt at være væk fra det hektiske liv med mobiltelefoner og internet. Vi havde kun et par pc’ere til rådighed. Efter jeg er kommet hjem, er jeg blevet meget mere åben og nysgerrig på andre mennesker. Det er lettere for mig at falde i snak med nye mennesker, fordi min verden er blevet åbnet op, fortæller Nikolaj.
Zanzibar Højskolen, der er en privatejet tanzaniansk-skandinavisk højskole, har igennem de sidste 11 år fyldt ”refleksionsbagagen” på mere end 1000 skandinaviske højskolekursister. Skolen er i konstant udvikling, og den oprindelige linje er i dag udvidet med en parallel linje, som hedder Hands On Zanzibar.
kl. Ingen kommentarer:

Livsændrende eventyr

På overfladen er HÖJSKOLENDK en højskole, som højskoler er flest. Det handler om fællesskab, og om oplevelser og livslange venskaber. På andre punkter er HÖJSKOLENDK alenlangt fra den danske højskoletradition. Håndarbejde og kunstmaling er erstattet med skydning og jeepsafari. Limfjorden, Kattegat og Øresund er skiftet ud med Det Indiske Ocean, Det Caribiske Hav eller Den Mexicanske Golf, for vælger man HÖJSKOLENDK, vælger man også et tre måneder langt rejseeventyr.
Èn ting er at gå på opdagelse i regnskoven. Noget helt andet er, at gå på opdagelse i sig selv. Det kan tidligere elev Louise Hessellund skrive under på:
– Tænk at det allerede er et år siden. Der er sket SÅ meget, begynder 21-årige Louise Hessellund, der var på et tre måneders ophold i Caribien med HÖJSKOLENDK, sidste år:
– Før jeg tog af sted havde jeg mange lange samtaler med Claus (Claus Marquart, adm. direktør og medejer af højskolen red.). Det var en turbulent tid for mig dengang. Jeg gik på Gefion gymnasiet inde midt i København, og var en af de her overpræsterende 12-tals piger. I slutningen af 3.g gik jeg alvorligt ned med stress. Jeg fik angstanfald og kom på angstdæmpende medicin, fortæller Louise og fortsætter
– Jeg havde slet ikke behov for at gå på sådan en højskole, hvor man dyrker et fag. Jeg forestillede mig bare, at jeg skulle ned i varmen og have masser af D-vitamin. 
D-vitamin skulle vise sig at være det mindste Louise tog med sig hjem fra Caribien:
– Undervisningen i ‘Selvudvikling’ har givet mig så utroligt meget. Jeg glemmer tit at nævne, at jeg fik et dykkercertifikat og prøvede at skyde, fordi det følsomme har haft større betydning for mig personligt. 
– Det kom rigtigt meget bag på mig, hvor lidt jeg lyttede til mig selv før. Det gør jeg nu. Ordet ”selvisk” har fået en ny betydning for mig. I den form vi har lært på højskolen, handler det om omsorg for sig selv: Du kan ikke give noget til verden, hvis du ikke kan give noget til dig selv. 
– Det er totalt kliché – men jeg havde ikke været der, hvor jeg er i dag, uden den højskole, slutter Louise.

kl. Ingen kommentarer:

3 højskoleelever

Mia Lechner Nielsen, Zanzibar Højskolen, Afrika
I august 2014 tog Mia Lechner Nielsen til Zanzibar. Hun havde længe drømt om at komme på højskole, men udrejsetrangen trak også i den på det tispunkt 20-årige sportspige. Takket være den private tanzaniansk/skandinavisk-ejede højskole behøvede hun ikke at vælge:
– Vi var 47 skandinaver af sted. Det var faktisk et af de små hold. Jeg tror, man kan være over 70 på de store hold. Vi boede på skolen i bungalows lige ved stranden. Vi blev undervist i alt muligt obligatorisk som swahili, kulturforståelse, miljøkendskab, selvindsigt og idræt. Vi havde også et større projektarbejde kørende med de lokale i landsbyen. Jeg syntes jo, at idræt er top fedt, så det var nok især på grund af idrætten, jeg valgte netop den udenlandshøjskole – især fordi man også kan få et dykkercertifikat gennem skolen. Det tog cirka 14 dage og er bare mega fedt, fortæller Mia Lechner Nielsen.
– I det hele taget har jeg fået en masse vilde oplevelser. Vi var på sådan en adventure-tur på et tidspunkt, hvor man virkelig blev rystet sammen! Det varede to uger, hvor man hver dag skulle åbne en ny kuvert med besked om, hvad man så skulle den dag. Det var fedt at rejse rundt i Tanzania på den måde. Den vildeste kuvert vi fik, var nok den dag vi skulle på safari. Det skal opleves! Vi så alle de dyr, der er med i Løvernes Konge. Nu her et lille år efter højskolen, er jeg flyttet fra Fredericia til København. Det har været fedt at have et stort netværk fra højskolen herovre allerede. Man bliver tætte på hinanden og får et forhold, hvor man kender hinanden på godt og på ondt. Det er mega fedt.
Mille Olsen, Rønde højskole, 8410 Rønde
I januar 2015 startede Mille Olsen på Rønde højskole på Sygeplejer/medicin-linjen. Årene forinden havde hun søgt ind på sin drømmeuddannelse som jordmoder. To gange. Uden held:
– Jeg havde ikke det der gennemsnit på 11,6 fra gymnasiet, men jeg havde læst inde på uddannelsesguiden, at det ville give point på en kvote 2-ansøgning, hvis man havde været ude og rejse eller på højskole. Jeg havde allerede arbejdet frivilligt i Uganda i fire måneder, så det var krydset af, og jeg havde lavet en hel masse andet inden for sundhedssektoren, så jeg vidste snart ikke, hvad jeg kunne gøre for at komme ind på min drømmeuddannelse, fortæller Mille Olsen.
Efter en Google-søgning på ”højskole + jordmoder” kom den studieforberedende højskole i Rønde frem på skærmen, og Mille Olsen begyndte at spare op. Det, der egentlig startede som et nødvendigt trinbræt til noget andet, kom hurtigt til at betyde mere, end hun havde drømt om:
– Jeg har taget så meget med mig derfra! For det første har jeg mødt en masse fantastiske mennesker. For det andet havde jeg aldrig haft en hobby – altså noget jeg virkelig brændte for – i mit liv. Det ændrede sig, efter jeg fik jeg adventure som sidefag! Dét har bare fanget mig helt vildt! Jeg kan slet ikke stoppe! Det er mega sejt, at man kan være ældre og finde ud af, at man faktisk har haft en hobby inde i sig hele tiden. Nu har jeg besluttet mig for, at jeg skal bestige Kilimanjaro til februar. Det ville jeg ALDRIG have gjort, før jeg var på Rønde. Og så kom jeg endelig ind på jordmoderuddannelsen. Det tror jeg også, at jeg skylder Rønde en stor tak for!
Nikolaj Jensen, Nørgaards højskole, 8850 Bjerringbro
– Jeg er sådan en sportstype, så da jeg skulle vælge højskole, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være noget med sport. Samtidig havde jeg det sådan, at det heller ikke skulle være det eneste, det handlede om. Jeg ville helst ind et sted, hvor sport var en stor del af det – men ikke alt, fortæller højskoleelev Nikolaj Jensen, 21 år. Valget faldt på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, der har linjefag i foto, rytmisk musik, e-musik, filmskuespil, dans, skrivning, kunst – og adventuresport og outdoor, som var den linje, Nikolaj Jensen faldt for:
– Det hele har bare været vildt fedt! Kajak, ridning, klatring og mountainbike! Jeg har svært ved at vælge noget ud som det fedeste. 
– Jeg har spillet håndbold i mange år, men blev skadet sidste år. Så mit mål har været at komme i rigtig god form igen. Jeg har aldrig været den store løber, men jeg har sat et mål om, at jeg skal kunne løbe ti kilometer, når jeg er færdig her. Det skal nok lykkes, griner Nikolaj Jensen, der også tager noget andet med sig fra højskoleopholdet:
– Oveni alt det er jeg blevet meget bedre til engelsk! Vi har 15-16 internationale elever på højskolen, fra Polen, Litauen, Venezuela, Costa Rica, Letland, Ungarn, Slovakiet og et par stykker fra Norge. Hver gang man er sammen ude på linjerne, er der som regel en eller to, der ikke taler dansk, så engelsk er ligesom blevet hovedsproget her. For tre måneder siden var det super grænseoverskridende at tale engelsk, syntes jeg, men nu er det bare helt naturligt! Vi har det skægt med det, og det har været fedt at få venner fra andre steder i verden, slutter Nikolaj Jensen, der heldigvis stadig har et par måneder endnu tilbage på højskolen.


kl. Ingen kommentarer:

Højskole med idræt og personlig udvikling

Et ophold på en højskole er berigende og gør blandt andet eleverne mere afklarede ift. studievalg. Det viser en ny EVA-rapport.
“Vi ser på idrætten som et fantastisk dannelsesfag.”
Viceforstander Lars Mogensen på Gerlev Idrætshøjskole er ved at få de sidste detaljer på plads, før han drager en uge til Kina med et hold elever fra skolen. Rejsen er en vigtig del af opholdet på skolen, men det er bestemt ikke hele historien. 
Lars Mogensen har undervist på skolen i 23 år og har set, hvor meget eleverne får ud af et ophold på skolen. 
– Et sabbatår på en højskole udvikler den enkelte på mange områder, både fagligt, socialt og personligt. Man bliver en del af et fællesskab, hvor alle lærer af hinanden, og man lærer rigtig meget om livet og om sig selv, siger han.
Det politiske fokus på at få unge hurtigt gennem de videregående uddannelser har ifølge Lars Mogensen været årsagen til, at færre unge de sidste 20 år har valgt at tage et sabbatår. Mange har derfor valgt højskolerne fra. Og det er ifølge Lars Mogensen en skam.
På Gerlev er det særligt idrætten, som er i fokus, men ifølge Lars Mogensen indeholder de mange forskellige idrætsgrene nogle udviklende kvaliteter. 
– Vi ser på idrætten som et fantastisk dannelsesfag, der giver mulighed for udvikling, modning, udfordring og oplevelser. Gennem mødet med mange forskellige typer idræt og bevægelse, præsenterer vi eleverne for de alment dannende kvaliteter i idrætten, siger han. 
Lars Mogensen underviser selv på skolens Idrætsakademi, som typisk tæller elever med interesse i fag, som har med krop og sundhed at gøre. Det er de elever, som i skrivende stund er på vej til Kina til et møde med kinesisk idrætskultur.
Skolen sender desuden et outdoor-hold til Milano, et dansehold til New York, et Cross-fit-holdet til Polen, fodbold-holdet er i Barcelona og Parkour-holdet i Paris. Mulighederne er mange, og skolen rummer derfor også en stor mangfoldighed af unge mennesker - fra hele verden.
– På Gerlev kommer 25-35 procent af eleverne fra udlandet. Det er en dansk højskole, men med en international atmosfære, og det er berigende, både for de internationale elever, som kommer for at opleve dansk kultur og for de danske elever, som får et indblik i forskellige kulturer og øver sproglige kompetencer, siger han.
Men elevernes og Gerlev Idrætshøjskoles energi og engagement strækker sig også ud over skolens område. Et eksempel herpå er Legeskibet, der sejler rundt til Danmarks havnebyer i sommerhalvåret - et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden. Formålet er at udvikle den særlige danske bevægelses- og legekultur.
Gerlev Idrætshøjskole deltager desuden i indsamlingen af penge til organisationen ”Familier med kræftramte børn” og allerede nået op på 130.000 kroner.
• 93 procent af højskoleeleverne får indfriet deres forventninger i forhold til personlig afklaring. 
• 94 procent af eleverne har fået indfriet deres forventninger i forhold til ny viden.
• 98 procent af højskoleeleverne er samlet set tilfredse med deres højskoleophold.
• 98,5 procent vil anbefale det til andre. 
Kilde: EVA rapport og højskolerne.dk

kl. Ingen kommentarer:

Parat til uddannelse

Højskolerne er et stærkt alternativ til den direkte vej fra gymnasiet til den videregående uddannelse. 
Som forstander for IHÅ har Henrik Løvschall erfaring med hvordan man skaber rammerne for en god forberedelse til de videregående uddannelser.
– De fleste laver ikke andet end at læse lektier mens de går på gymnasiet, siger han. Men han peger på at der kræves andre egenskaber end gode karakterer hvis man vil læse videre.
– IHÅ er en storbyhøjskole i midten af Århus. Dermed har vores elever mulighed for at skabe netværk i den studieby hvor de fortsætter med at læse. 
IHÅ er desuden den eneste idrætshøjskole hvor musik spiller en fremtrædende rolle. Det tiltrækker mange elever med lyst til kreativitet og det samvær som musik og idræt giver.
– Man kan træne på det niveau der passer en og så er der flere kompetencegivende kurser som kan bruges i sin kvote2 ansøgning. Eleverne kan få en personlig træneruddannelse og kan dermed også supplere deres indtægt efter opholdet ved arbejde som fitnesstræner. Mange med interesse for idræt, søger jo også ind på sundhedsuddannelser som fysioterapeut eller idræt, så det er en oplagt mulighed, afslutter Henrik Løvschall.

kl. Ingen kommentarer:

Karakterer i anden række

Det er den almene dannelse, der slår igennem på de hårde kompetencer, som er objektet for PISA-testen og omdrejningspunktet for megen uddannelsespolitisk debat.
”Vi har ikke fokus på karakterer, men på livsoplysning og demokratisk dannelse”
Det mener man på Egå Ungdoms-Højskole, hvor det klassiske dannelsesbegreb står i centrum for undervisningen og kontakten til eleverne. Kompetencer og karakterer kommer her i anden række. Ikke fordi det ikke er væsentlige elementer, men fordi målet først og fremmest er at skabe hele mennesker med demokratisk bevidsthed og evne til refleksion. Det forklarer idéhistoriker Lars Andreassen, der på Egå underviser i bl.a. politik og filosofi.
– Vi vil gerne have myndige individer ud af det her. Folk der kan mærke sig selv og har lyst til at tage fat med øje for at de indgår i både større og mindre fællesskaber. De skal ud og præge samfundet, og de skal ikke bare gøre, hvad de voksne siger. De skal udvikle deres egen fornemmelse af, hvad der er værdifuldt og bevaringsværdigt i samfundet, og hvad som ikke er det. 
På Egå Ungdoms-Højskole er der sene mødetider, ingen eksamener og frivillighed. Det kan lyde som en drøm for enhver teenager, og holdene er da også fyldt godt op. Der findes også en Ungdomshøjskole i Ribe, for hvem det er højskole-hjerteblod, at læring finder sted på alle steder og tider, og på Aarhus Akademi har de også indført sene mødetider. Når undervisningen først begynder klokken 10, er der ikke tale om leflen for ungdommeligt sløvsind, men derimod om et tiltag, der er baseret på viden fra søvn- og hjerneforskningen. Søvnen er essentiel for hjernens udvikling, en proces der først er fuldendt omkring 20-års alderen, og når man samtidig ved, at teenagere forskyder døgnrytmen og ofte først går i seng omkring midnat, er det ikke noget under, at nogen har svært ved at bidrage klokken 8 om morgenen. Det forklarer Lars Andreassen, der hurtigt bed mærke i en forskel efter tiltaget.
– De unge var vågne og deltagende, og umiddelbart var jeg nu selv nødt til at forberede mig mere, fordi vi nåede længere i undervisningen, fortæller han.
At teenagehjerner ikke er færdigudviklede skal man holde for øje, både når man planlægger specifik undervisning og gennemfører generelle reformer. Lars Andreassen taler om en instrumentalisering af videnstilegnelsen i både folkeskolen og gymnasiet, hvor det ensidige fokus på kompetencer slører blikket for det hele menneske. 
– En ungdomsuddannelse er ikke det samme som en efteruddannelse for voksne, hvor man opgraderer kompetencer. Konkurrencestatspædagogerne siger, at de unge bare skal forberedes til at komme ud at konkurrere, men når man taler om teenagere, er det jo ikke en forberedelse. De er jo allerede i fuld gang med at leve deres liv, fortæller han.
Emma Maria har gået på højskolen siden januar efter et par ophold på HHX og produktionsskole. Hun har følt sig presset siden 5. klasse til at tage stilling til sin fremtid, og hun har nu brug for en periode til at finde ud af, hvad hun egentlig er god til. Ind til videre har fagene politik og filosofi fanget hende. 
– Man kan diskutere frem og tilbage, og folk kan blive helt tændt af det: ’Hvorfor tænker du sådan, når jeg tænker helt anderledes’? Man bliver konfronteret med så mange forskellige holdninger og meninger. Samtidig skal man jo kunne se folk i øjnene bagefter, så man lærer at formulere sig, så man ikke træder andre over tæerne.
For Lars Andreassen skal de politiske diskussioner være for de unges egen skyld – ikke for finansministerens skyld. 
– Når vi ikke har fokus på karakterer, men på livsoplysning og demokratisk dannelse, så gider de unge pludselig godt snakke om den kolde krig og store samfundsforandringer, afslutter han.


Uligheden i skolen bunder især i forskelle i uddannelse og familiekultur, og børn fra familier med dannelse og aktiv hverdagskultur opnår bedre resultater. Det viser en analyse, som ugebrevet A4 i 2008 lavede på baggrund af PISA-undersøgelsernes spørgeskemaer. Læseresultaterne for børn med bogreoler øges med 54 point - samme niveau som de misundte sydkoreanske børn.
kl. Ingen kommentarer:

Kultur og eventyr på højskole

På Zanzibar Højskolen kan man kombinere rejse, uddannelse og frivilligt arbejde på et fire måneder langt højskoleophold.
"Vores elever får en ny og mere nuanceret forståelse af verden omkring dem."
Der er gået mere end 12 år siden Jan Iversen rejste ud for at hjælpe gadebørn i Afrika og opdagede, at de gode intentioner om at ”redde verden” var rettet mod børn, der ikke ville reddes. Det blev begyndelsen til en ny erkendelse for den unge pædagogstuderende.
Ifølge Jan Iversen var han selv et eksempel på, at mange skandinavere har en begrænset kulturel forståelse og automatisk tror, at vores måde at leve på, er den rigtige.
– Vores horisont strækker sig typisk ikke længere end de ”vestlige briller”, vi er blevet udstyret med, og den forståelse lægger vi ned over andre kulturer og rejser hjem uden at forsøge at forstå, det vi ser, siger han.
Af den erkendelse opstod tanker om en anden og mere ligeværdig måde at berige både afrikanere og skandinaviske unge, og efter en længere rygsæk-rejse gennem Afrika udviklede han, sammen med en afrikansk kammerat, en universitetsuddannet masai, grundlaget for Zanzibar Højskole. Det omfattede idéer, der kombinerer de stolte, danske højskole-værdier om fælleskab og dannelse med et ligeværdigt møde med en helt anden kultur. 
– Afrika er på mange måder en modpol til Skandinavien. Sat lidt på spidsen, så handler det meget om individet hos os, mens det handler om fællesskabet i Afrika. For os handler det meget om materielle muligheder, fremdrift, ambitioner, og det er meget berigende for os at opleve, at afrikanere, der ikke har så meget, alligevel kan være så rige på lykke, så glade og åbne og være så meget i nu’et, siger Jan Iversen.
I dag huser højskolen på den eksotiske trope-ø Zanzibar ca. 70 elever to gange om året, og de får et unikt indblik i den farverige, afrikanske kultur og den storslåede natur. Og ikke mindst en større selvindsigt og selvforståelse.
– Vores elever får en ny og mere nuanceret forståelse af verden omkring dem, og det gavner deres forståelse af, hvem de er, og hvad de har med i bagagen, og hvordan de bedst muligt bruger det i fremtiden, siger Jan Iversen.
På højskolen kalder de det for udvikling af ”refleksions-bagagen”, evnen til at vende input i en udvidet forståelse af livet. Det faglige på skolen omfatter kulturforståelse, miljøforståelse, selvindsigt, som går op i en højere helhed sammen med de lokale samarbejdsprojekter med de lokale. Det omfatter blandt andet sportsarrangementer og legegrupper.
Opholdet byder naturligvis også på rige mængder af sol og hvide strande, fysisk udfoldelse og venskaber på tværs af kulturskel. 
– Kursisterne kommer typisk direkte fra eksamener med skuldrene oppe om ørene og spændte kæbemuskler, men efter kort tid falder de ned og finder ro i naturen og fællesskabet og den afrikanske måde at leve i nu´et på, siger Jan Iversen.
Der er både mulighed for 4 måneders højskoleophold, hvor frivilligt arbejde og for eksempel safari er en del af forløbet. Der er korte tema-ophold, med for eksempel kite- og yogaundervisning. Man kan også hellige sig 4 måneder med fokus på frivilligt arbejde, og så er der 2 ugers sommerhøjskole. Hovedparten af deltagerne er med på 4 måneders opholdet. 
Zanzibar Højskole samarbejder med organisationen Try medic, som er en organisation, der arrangerer hospitalspraktik i Afrika. Det er en mulighed, hvis man overvejer en karriere indenfor sundhedsbranchen. Zanzibar Højskole samarbejder desuden med Sønderborg Idrætshøjskole, som hvert år sender elever til Zanzibar i januar måned.
Zanzibar er beliggende i det østlige Afrika, ca. 40 km fra fastlandet, Tanzania. Sproget er Swahili. Zanzibar består af de to hovedøer Uguja (Zanzibar ø) og den noget mindre Pemba. Øernes størrelse svarer sammenlagt til cirka 2/3 af Fyn.
Omkring halvdelen af Zanzibars 700.000 indbyggere bor i Zanzibar by.
kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)

En rejse i selvindsigt

Ti dages intensiv undervisning i swahili og så er man godt klædt på til at få mere indsigt i sig selv på et højskoleophold på Zanzibar. ...

  • En rejse i selvindsigt
    Ti dages intensiv undervisning i swahili og så er man godt klædt på til at få mere indsigt i sig selv på et højskoleophold på Zanzibar. ...
  • Kultur og eventyr på højskole
    På Zanzibar Højskolen kan man kombinere rejse, uddannelse og frivilligt arbejde på et fire måneder langt højskoleophold. "Vore...
  • Parat til uddannelse
    Højskolerne er et stærkt alternativ til den direkte vej fra gymnasiet til den videregående uddannelse.  Som forstander for IHÅ har Henrik...