På overfladen er HÖJSKOLENDK en højskole, som højskoler er flest. Det handler om fællesskab, og om oplevelser og livslange venskaber. På andre punkter er HÖJSKOLENDK alenlangt fra den danske højskoletradition. Håndarbejde og kunstmaling er erstattet med skydning og jeepsafari. Limfjorden, Kattegat og Øresund er skiftet ud med Det Indiske Ocean, Det Caribiske Hav eller Den Mexicanske Golf, for vælger man HÖJSKOLENDK, vælger man også et tre måneder langt rejseeventyr.
Èn ting er at gå på opdagelse i regnskoven. Noget helt andet er, at gå på opdagelse i sig selv. Det kan tidligere elev Louise Hessellund skrive under på:
– Tænk at det allerede er et år siden. Der er sket SÅ meget, begynder 21-årige Louise Hessellund, der var på et tre måneders ophold i Caribien med HÖJSKOLENDK, sidste år:
– Før jeg tog af sted havde jeg mange lange samtaler med Claus (Claus Marquart, adm. direktør og medejer af højskolen red.). Det var en turbulent tid for mig dengang. Jeg gik på Gefion gymnasiet inde midt i København, og var en af de her overpræsterende 12-tals piger. I slutningen af 3.g gik jeg alvorligt ned med stress. Jeg fik angstanfald og kom på angstdæmpende medicin, fortæller Louise og fortsætter
– Jeg havde slet ikke behov for at gå på sådan en højskole, hvor man dyrker et fag. Jeg forestillede mig bare, at jeg skulle ned i varmen og have masser af D-vitamin.
D-vitamin skulle vise sig at være det mindste Louise tog med sig hjem fra Caribien:
– Undervisningen i ‘Selvudvikling’ har givet mig så utroligt meget. Jeg glemmer tit at nævne, at jeg fik et dykkercertifikat og prøvede at skyde, fordi det følsomme har haft større betydning for mig personligt.
– Det kom rigtigt meget bag på mig, hvor lidt jeg lyttede til mig selv før. Det gør jeg nu. Ordet ”selvisk” har fået en ny betydning for mig. I den form vi har lært på højskolen, handler det om omsorg for sig selv: Du kan ikke give noget til verden, hvis du ikke kan give noget til dig selv.
– Det er totalt kliché – men jeg havde ikke været der, hvor jeg er i dag, uden den højskole, slutter Louise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar